 |
| Ronda-sevilla-06.12.2012 |
Rejsebrev nr 3
11.12.12
Kære venner
Efter første søndag i advents gudstjeneste i Fuengirola den
3.12 besluttede vi os til at køre en lidt længere tur i løbet af ugen.
Overvejelserne gik på at tage færgen fra Algeciras til Tanger
for at opleve Marokko i et par dage. Men vist nok på grund af fruens ængstelse
(et ængsteligt familie-medlem havde foruroliget fruen ved at snakke om rulning,
uden varmerulle) for at blive berøvet alle sine guldsmykker af grumme røvere
blev den plan ikke til noget. Det var også noget med at forsikringen ikke
dækkede, men … Nå men sådan må vi jo indgå nogen kompromisser når vi er to. Mon
det er det man kalder den velsignede tosomhed???
06.12
Ronda
I stedet blev det til et dejligt gensyn med den spændende by
Ronda. Byen deles i to af en mægtig 100 m dyb kløft hvorover der er bygget broer i
forskellige tidsaldre. En gammel romersk, en arabisk og en nyere, Puente Nuevo
fra 1793. Denne gang besøgte vi tyrefægterarenaen som er Spaniens ældste runde
plads. Det var her Pedro Romero raffinerede tyrefægtningen og nedskrev de
stadig gældende regler. Nu holdes der kun tyrefægtning 1 gang om året. Vi blev
skam lukket helt ind der i staldene og der hvor tyrene blev holdt fanget førend
de kom ind på arenaen. Der var meget tykke døre som skulle åbnes førend tyren
endelig kom ind på arenaen. Vi kunne i vores hoveder høre larmen fra den
tusindtallige tilhørerskare. I bygningskomplekset var der også et tyrefægter
museum med udstoppede hoveder af nogle af de mest berømte tyre, og det tøj, som
tyrefægterne havde båret. Der var plancher som beskrev hvordan Tyren den ene
gang efter den anden havde dræbt tyrefægteren. ”Hvor har det været
spændende!!!”
Sevilla
Den videre køretur til Sevilla foregik gennem smukke bjerge.
Efter små 300 km
kom vi til vores hostal Atena. GPS’en fandt det uden problemer.
Vi skulle bo helt inde i den gamle bydel, hvor nogen af
gaderne er så smalle, at man skal klemme sig ind i døråbninger, når en bil skal
forbi, og jeg er sikker på at det også er nødvendigt at slå spejlene ind en
gang i mellem.
Hostal er et primitivt hotel, eller hostel som vi for 2
personer kan bo på for 28 € + 18 € for parkering. Værelset er indrettet med 2
jernsenge og nogle ganske få møbler. Men der er eget bad og toilet, og vi havde
vores køletaske med, så vi selv kunne lave vores tørkost. Vi brugte også en
rejse dypkoger, så vi kunne lave frisk te.
Hotellet havde fortalt os hvor vi kunne få lækre tapas, men
da vi kom til stedet fik vi at vide, at det først var efter kl. 20 de serverede
og at der i øvrigt ikke var nogen plads til os. Næste dag prøvede vi igen at få
plads og kom efter kl 20, men en meget arrogant tjener viste os bort selvom der
var plads ved et at bordene. Det var ikke nogen særlig høflig behandling vi
fik. Så prøvede vi et andet sted, og det virkede som om vi generede ham personlig
ved at ønske at få noget at spise, og de tapas retter vi fik var ikke noget at
skrive hjem om.
Det er svært at orientere sig i de små gader. Vi gik med kort
i hånden og prøvede at finde ud af hvordan kvarteret var efter at det var
blevet mørkt. Gadebelysningen var meget smuk gul og det var virkelig idyllisk.
Men det lykkedes os at fare vild, så vi ikke kunne finde hjem igen. Dog havde
vi taget gps’en med og med dens hjælp kom vi i vore egne senge. Else tilføjer,
som undskyldning, at i Tanger ville vi ikke en gang kunne bruge vores GPS. Hvad
så??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar