Rejsebrev
nr. 5
16.12.2012
Optakt til museumsbesøg i Madrid 16-19.12
Efter et par hyggelige og rolige
dage, der er gået med læsning og spil samt forberedelser til turen til Madrid
kører vi tidligt – kl. 7.10 – af sted over Granada. En dejlig og behagelig
køretur på i alt 528 km
først i bjergrige områder, dernæst over uendelige flade marker med oliventræer
og vinstokke. Trafikken er meget begrænset, indtil vi når Madrid, hvor tætheden
stiger og GPS’en ikke er helt up to date, men vi vælger alligevel at køre forbi
Prado-museet for at sondere bymiljøet. Da vi når målet, kan vi ikke få øje på
noget skilt med Hostal Gala og der er ingen parkeringsmulighed. Ind i en lille
smøge, hvor vi parkerer foran en port. Jeg bliver i bilen, medens Niels Ebbe
fandt vores hostal,
hvor en sød og behjertet receptionist Almo gik med tilbage
og kørte med os til den anviste parkeringsmulighed – der var bare ikke plads i
første omgang! Men det lykkedes efter flere runder. Niels Ebbe havde vist fået
nok af bykørsel for den dag.
Efter en bid brød, lidt the og så
videre af sted med metro mod Prado-museet. Første etape gik OK, men da vi så
skulle videre med næste metroforbindelse, var der kneben plads og bevidst
(viste det sig) skubben. Jeg mærkede, at nogen forsøgte at få fat i min
pengekat og tjattede vedkommende over fingrene. Da jeg vel placeret ved siden
af Niels Ebbe skulle checke min pengekat, var en lynlås i den sammenfoldede del
lukket op og min lille pung forsøgt trukket ud. Den kom på plads, men da vi så
kom tilbage til hotellet, manglede en 100 euro seddel – dvs halet op af en
pung, der lå bag et lynlåslukket rum i min pengekat. Fanden forstå det (som de
ugudelige siger). Sidste del af turen valgte jeg at placere pengekatten i min
ene bh-skål, hvor den i forvejen var forsvarligt tøjret til bh’en foran og ikke
hang ned i bæltehøjde. Her er livrem og seler ikke nok.
På museumsrunden starter vi her
med det sidste museum - Thyssen-museet, hvor der var særudstilling med Paul
Gauguin – Niels Ebbe tager over:
Citat fra
Paul Gauguin, 7.6.1848-8.5.1903, fransk maler og
billedhugger. Forældrene døde tidligt, og sønnen stak efter endt skoletid til
søs.
Paul Gauguin bosatte sig 1872 i Paris, hvor hans værge, Gustave
Arosa (1818-83), skaffede ham ansættelse som bankier i et vekselererfirma.
Gauguin giftede sig i 1873 med en dansk kvinde, Mette Sophie Gad (1850-1920),
og begyndte samme år at male i sin fritid.
Det
er nogle få biografiske data om den maler, som kom til at gøre et meget stort
indtryk på os på Thyssen museet i Madrid. Med Mette Gad fik han 5 børn og der
er rigtig mange slægtninge tilbage i Danmark og Norge efter ham. Et oldebarn er
Alberte Winding.
Paul
Gauguin var søn af en journalist og hans mor var datter af en socialist leder. PG.
blev født i Paris 1848 men da han var 3 år flyttede familien til Peru, hvorfra
moderens familie stammede på grund af det urolige politiske klima i Paris. Men
faderen døde på rejsen og så var moderen alene med Paul og en lidt ældre
søster. Det blev til 7 år i Peru. Familien flyttede til Orleans i Frankrig igen
og skønt PG hadede sin skole, så lærte han hurtigt fransk, men blev ved med at
kunne Spansk (Peruviansk) hele livet i gennem. Han kom ud at sejle i
handelsflåden og senere marinen. Medens han var ude at sejle i det Caribiske
hav, fik han melding om, at hans mor var død i 1871. Han kom så til Paris og blev
hjulpet til et job som bankmand i et vekselerfirma af moderens rige ven Gustave
Arosa.
Mødet med Mette Gad
Så
var det der 1872 kom 2 danske piger til Paris. Mette Sophie Gad født på Læsø
datter af en embedsmand senere tolder i Thisted (Mette er f. 7.09.1850 og død
25.09.1920, begravet på Garnisons kirkegård i København) sammen med veninden Marie
Heegaard til det samme pensionat, hvor der også boede en 24 årig bankmand Paul
Gauguin, som var fritidsmaler. Ja hvad kan der så ske? En dansk skønhed 22 år
og en charmerende franskmand 24 år. De blev forlovet efter en måned og året
efter holdt de bryllup i Vor Frue kirke i København 22.11.1873
Som
de fleste malere, kunne han slet ikke leve at sin kunst og derfor flyttede
familien 1884 med 5 børn til Danmark i håb om at få en bedre økonomisk fremtid.
Men ægteskabet gik dårligt og parterne var dybt uenige om hvordan man skulle
skaffe til livets ophold. Det blev Mette, som forsørgede ham og familien.
Året
efter vendte PG tilbage til Frankrig og så møder han Van Gogh i Arles. Det var
to kunstnere som begge levede på kanten af livet. Begge havde gjort flere
selvmordsforsøg eller truet med at begå selvmord. Det er i den periode Van Gogh
skærer flippen af sit øre efter et skænderi med vennen Gauguin.
1891
drog PG til Tahiti for ” at undslippe for alt hvad der var europæisk og præget
af kunstighed og almindeligheder”. På Tahiti udviklede hans kunst sig og det
var netop den del af hans kunst vi kunne se i Madrid.
Gauguins kunst
Lc
fortsætter.
De
fleste forbinder kun malerier af de unge, smukke piger fra Tahiti med Paul Gauguin,
men hans kunstneriske produktion er langt mere omfattende. Han har lavet
grafik, billedskærerarbejde og træskulpturer. Hans motivverden er bred og
spænder fra landskaber og bybilleder – eks. Seine-floden set fra Grenelle-broen
fra 1875 over både selvportrætter og portrætter af hans kone Mette, kunstnere i
hans omgangskreds, kunsthandlere samt
mere ukendte nok mest kvinder. Her er link til et fra Tahiti - http://en.wikipedia.org/wiki/File:Paul_Gauguin_-_Deux_Tahitiennes.jpg
Desuden har han malet arbejdende kvinder, enkeltpersoner og grupper af mennesker i specifikke omgivelser, herunder ikke mindst hans produktion fra årene på Tahiti, men det har hele vejen været det ægte menneske, der har optaget ham. Også det religiøse træder tydeligt frem i hans produktion -
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Gauguin_Il_Cristo_giallo.jpg
. Det bedste helhedsbillede, jeg kan give jer, er det, I får ved at klikke på
dette link: www.en.wikipedia.org/wiki/List_of_paintings_by_Paul_Gauguin.
Her er Paul Gauguins produktion sat op i kronologisk rækkefølge i perioden
1875-1903, hvor han dør 54 år gammel. Billederne viser en tydelig udvikling fra
impressionismen og ekspressionismen over i bl.a. fauvismen og avantgarden. Han
er blevet inspireret af sine samtidige kunstnere, ligesom de har ladet sig
inspirere af ham. Bl.a. er Picassos maleri af ”Frøknerne i Avignon” blevet til
under stærk påvirkning af Gauguins skulpturer. Om Van Gogh sagde Gauguin
engang, at han så sine motiver impressionistisk, men malede dem
ekspressionistisk. Det var for øvrigt efter et skænderi mellem de to kunstnere,
at Van Gogh skar sin ene øreflip af. Gauguins skulpturelle selvportræt fra 1889
lader ingen tvivl tilbage om, at han har følt med Van Gogh:
Desuden har han malet arbejdende kvinder, enkeltpersoner og grupper af mennesker i specifikke omgivelser, herunder ikke mindst hans produktion fra årene på Tahiti, men det har hele vejen været det ægte menneske, der har optaget ham. Også det religiøse træder tydeligt frem i hans produktion -
Gauguins
tætte kontakt til og gensidige indflydelse på andre kunstnere fremgik også af
ophængningen på Thyssen-museet, hvor ikke bare Picasso og Van Gogh var repræsenteret,
men også Pissaro, Monet, Kirchner, Matisse, Klee og Kandinsky.
Niels
Ebbe og jeg brugte 6 timer på Thyssen-museet og havde gerne taget en runde mere
i særudstillingen med Gauguin. Så fortættet og fantastisk et billedsprog!
I
museumsrunden i Madrid startede vi med Gauguin og Thyssen-museet: http://www.museothyssen.org/en/thyssen/home.
og kunne have gået baglæns og have
fortalt ligeså indgående om de to andre museer – Prado-museet: http://www.museodelprado.es/en. og
Sophia-museet:
http://www.museoreinasofia.es/index_en.html., som vi besøgte mandag, hvor Picasso´s Guernica gik helt ind under huden på os begge. – Prado museet besøgte vi også søndag eftermiddag/aften, hvor der var gratis adgang. At det var gratis var også ganske udmærket efter en lang køretur og episode med de yderst behændige spanske lommetyve i metroen på vej til museet den første dag, vi var i Madrid.
http://www.museoreinasofia.es/index_en.html., som vi besøgte mandag, hvor Picasso´s Guernica gik helt ind under huden på os begge. – Prado museet besøgte vi også søndag eftermiddag/aften, hvor der var gratis adgang. At det var gratis var også ganske udmærket efter en lang køretur og episode med de yderst behændige spanske lommetyve i metroen på vej til museet den første dag, vi var i Madrid.
Julekoncert i San Jose kirken
På
turistkontoret oplyste os om at der var en julekoncert 18.12. Der var gratis
adgang og vi stod der 3 kvarter før sammen med mange andre. En smuk koncert og
tænk jer de sang ”Mit hjerte altid vanke” af Brorson.
Den
19. december forlod vi Madrid tidligt på formiddagen, men valgte denne gang at
forlade motorvejen kort efter Granada til fordel for en bjergrig rute nr 4050
til Almunecar. Solen skinnede fra en for os skyfri himmel. Ja, I læste rigtigt!
Akkurat som vi oplever det i en flyvemaskine, havde vi skyerne under os og
udsigter så smukke både op ad bjergsiderne og nedad mod dalene. Vi lader
billederne tale for sig selv, men ville ønske, at også kunne dele smagen af det
herlige måltid, vi fik på den lille bjergrestaurant El Capricho, med jer.
Tilbage
ved kysten var vi midt i de skyer, vi havde kunnet se oppe i bjergene. Men en
dejlig tur rigere.
Med kærlig hilsen fra Else og Niels Ebbe


